Hvad er børnearbejde?

De mange forskellige former for børnearbejde

Når jeg siger børnearbejde, mener jeg ikke kun et´ specielt, men mange forskellige.

child-labour-in-india-12



-Landbrug; Størstedelen af verdens børnearbejdere arbejder i landbrug. Her dyrkes meget af den mad som de selv spiser, og hvis der dyrkes nok vil det blive solgt videre på markedet. Nogle af børnene arbejder med forældrene på store plantager hvor de kan blive udsat for farlige sprøjtegifter og kemikalier. Børnearbejdere i landbruget har ofte meget lange og hårde arbejdsdage med lav eller i værste fald, ingen løn.

-Fiskeri; Mange børn arbejdere også inde for fiskeri, og ligesom i landbrug arbejder de ofte med deres forældre. I nogle lange bliver de endda købt af andre fiskere for at arbejde for dem, her får forældrene at vide at børnene vil komme i skole, men ender i stedet i et livsfarligt job, med lange og hårde arbejdsdage.

-Servicearbejde; Servicearbejde er den eneste type børnearbejde der beskæftiger flere piger end drenge. Børn med dette job arbejder typisk på hoteller, restauranter eller busser. Lønnen er ofte lav hvis de overhovedet tjener noget. Børnene er ofte nødt til at klare sig på de drikkepenge de får.

-Private husholdninger; Her arbejder børnene ofte derhjemme, men bliver dog ofte solgt som slave til rigere familier, hvor de bliver nødt til at flytte langt væk hjemmefra og derfor ikke har kontakt med forældrene. Disse børn lever ofte under                    slavelignende forhold uden løn, og nogle risikerer at blive udsat for seksuelle overgreb. Der er helt sikkert mange flere børnearbejdere i private husholdninger end tallene viser, fordi mange lande ikke betragter arbejde i private hjem som børnearbejde.

-Minedrift, byggeri og stenbrud; Det her er nok den farligste form for børnearbejde der findes, arbejdet i miner og byggepladser er livsfarligt, men det er desværre også en del af mange unges hverdag. I minens smalle gange arbejder børnene, hvor de bærer et tungt læs, det er skadeligt for børnenes kroppe og den dårlige luft kan give betændelse i lungerne.

Arbejdet på byggerierne og i stenbrud er mindst lige så skadeligt som i minen, da de overanstrenger deres kroppe som stadig er i gang med at udvikle sig. Det tunge læs, støv i lungerne, og stensplinter i øjnene, det er nogle af de farer børnene udsættes for. I guldminerne arbejder børnene med kviksølv som er skadeligt for lever og lunger, og som desuden er kræftfremkaldende. Over dobbelt så mange drenge som piger har denne type arbejde.

Fabriksarbejde; Børnearbejde i fabriksindustrien består ofte af produktion af produkter som tøj, sko, legetøj og lignende. De fleste af disse produkter sælges på markeder, men ender også i butikker i rige lande som Danmark. Børnene arbejder ikke på mærkevarernes fabrikker, men i stedet arbejder de for underleverandører som derefter sender dem videre til større fabrikker så det er sværere at gennemskue deres brug af børnearbejde. Her tjener børnene også en meget lav løn.

-Gadebarn; Mange børn er også selvbeskæftigede, som betyder at de ikke arbejder for nogen, men selv prøver at tjene penge til at leve for. Det gør de for eksempel ved at samle skrald- og metalrester, pudse bilruder, tigge eller sælge småting som slik på gaden. I værste fald kan disse børn ende i prostitution! Op mod 100 millioner børn lever på gaden i verdens storbyer. Der findes ikke præcise tal, fordi mange af disse børn ikke er registreret nogen steder.

Børnesoldater, slaveri, tvangsarbejde og prostitution;  Børnene bliver udsat for en ekstremt stor belastning enten fysisk eller psykisk. Et eksempel er børn, som tvinges til at være soldater. Det er tilfældet for omkring 300.000 børn i verden. Børnene tvinges til vold og drab, og ofte presses de ud i misbrug af alkohol eller stoffer for at kunne klare de hårde ting, de udsættes for. Børnesoldaterne må leve med meget hårde psykiske traumer resten af livet.

Der sker ofte også det at familier ender ud i gæld og ikke har mulighed for at betale tilbage, derfor bliver de nødt til at sælge deres børn, som så bliver tvunget til tvangsarbejde. Gælden gives videre til børnene, og ender nok med at være en gæld de aldrig slipper af med.

Mange piger, men også drenge sælges til bordeller i deres eget land eller udlandet, hvor de her tvinges til at have sex med voksne for penge. De sælges ofte til bordeller i Vesten, med løfter om et bedre liv og uddannelse, som dog aldrig rent faktisk sker.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er børnearbejde?